"Simonsen har en imponerende musikkarriere bag sig, der strækker sig tilbage til 80'ernes første bølge af hiphop, der indtog Europa. Allerede som 15-årig trådte han ind i rapmusikkens verden, og den tidlige hiphop-scene satte sit uudslettelige præg på hans musikalske rejse.
Det var i hiphopuniverset, at Simonsen først blev introduceret til soul, funk og jazzmusik, som siden da har været en hjørnesten i hans musikalske DNA. De funky baslines og massiv beats blev en naturlig del af hans kreative univers.
I begyndelsen af 20'erne blev Simonsen ramt af housemusikkens magi. To sange, der især satte sit præg på ham, var Robin S's "Show Me Love" med dens uforglemmelige organlyd og Faithless' "Insomnia".
Da han rundede 30, indtog Simonsen verdensscenen som rapper i dansebandet Cargo, og deres hit "Pornstar" blev kendt over store dele af verden.
I 2009 dannede Simonsen en dynamisk dj/producer-duo med Steffen Aba og sammen blev de kendt som Aba & Simonsen. De satte deres præg på musikscenen i danmark med hele 7 top 10-singler og remixede utallige hits på det tidspunkt.
Det var sammen med Aba, at Simonsen fandt en passion for lounge- og chillout-musik, hvor de skabte enestående numre, heriblandt et, der blev brugt som soundtrack til verdensudstillingen i Kina og som baggrundsmusik til den ikoniske lille havfrue.
Efter adskillelsen fra Aba i 2012 tog Simonsen en musikalsk pause, men nu, 12 år senere, er hans musikalske lyst og energi tilbage i fuldt flor. Han kaster sig ind i den moderne elektroniske Chill Out- og Lounge-genre, der har sine rødder i den elskede soulmusik og giver ham glæden ved at skabe musik på ny."
A new soul funk remix of the classic rap song feat. Mellem Mel & Dukke Bootee.